velfærdspolitik.dk

Sådan fungerer det

 
Ved deltagelse i offentlig debat om velfærd vil tænketankens medlemmer søge at realisere velfærdspolitik.dk's værdigrundlag. Det afbalancerer borgerens pligter, muligheder og rettigheder i samfundet.

Tænketanken 'velfærdspolitik.dk'

Tænketanken er en kreds af erfarne mennesker med akademisk baggrund, der – i tænketankens sammenhæng – fungerer uafhængigt af særinteresser.
 
Vi prøver – ud fra almindeligt samfundssind – at fremsætte forslag til politik på nationalt eller lokalt plan, som er med til at fremtidssikre et dansk velfærdssamfund, som det udtrykkes i tænketankens værdigrundlag.
 
Tænketanken er etableret i januar 2012 efter ide af mag. art. Gert Ditlev.
Gert afgik ved døden 11. juli 2017,
Tænketanken fortsætter som hidtil med Ebbe som sekretær og registreret ejer af domænenavnet velfærdspolitik.dk
 
Er du enig i vort værdigrundlag - så meld dig ind i panelet ved at bruge kontaktfunktionen.
 
I løbet af et par dage vil dit navn være at finde på den alfabetisk ordnede navneliste.

Organisation

Panel

 Arne Krogh Nielsen

Carl Jørgen Heide

Dannie Kjeldgaard

Ebbe Brun Folmann

Ejnar Bo Pedersen

Henrik Søgaard Hansen

Niels Erik Tulstrup

Susanne Lindholm

Thomas Sonne-Schmidt

Sekretær

Ebbe Brun Folmann

Aktuelle indlæg

Er borgerløn symptombehandling?
 
 I et kaos af overførselsindkomster, hvor "kvalifikationskravene" uafladeligt ændres som led i løbende spareøvelser, så genopstår ideen om basisindkomst: borgerløn!
  Den løsning er en naturlig følge af, at vi lader økonomer definere både problemer og løsningstyper på de samfundsproblemer, der relaterer sig til  offentlige indtægter og udgifter.Mængden og arten af overførsler i 18-65 årsgruppen er problemet - forenklede tildelingsprincipper er løsningen.
  Den produktionstekniske udvikling dræner samfundet for traditionelle arbejdsopgaver: jobs. Det er der ikke noget nyt i. I årtusinder har mennesket dyrket sin tilbøjelighed til at flytte menneskekroppens eget handlingspotentiale til værktøjer i menneskets omverden: Håndværktøj, energikilder, maskiner, køretøjer, telekommunikationsmidler og nu senest computere, der hastigt æder sig ind på overtagelse og rammesætning for vores hjernevirksomhed og sociale adfærd.
  Ingen har hidtil rigtigt villet problematisere denne menneskelige tilbøjelighed til at sætte sig selv ud af spillet. Det skyldes dels menneskets dovenskab, men også de to argumenter:
- Historien viser, at teknologisk udvikling aldrig har overflødiggjort mennesket - der er blot dukket nye arbejdsopgaver op
- Teknologien gør os rigere, så der i dag er relativt færre fattige i verden end nogensinde. (Dog ikke målt i absolutte tal!)
  Selv mennesker i samme jobtype gennem en menneskealder har oplevet det på den måde, at megen energi er brugt på omstillinger og tilpasninger, som man alrig rigtig fik afsluttet. Et arbejdsliv med lutter "ufuldendte symfonier".
  Hvor borgerløn faldt for økonomernes husholdningsregnskab midt i 70'erne, hvor den sidt var oppe, så har overførslerne nu nået et niveau, hvor regnestykket ikke ser så tosset ud.
  Desværre bliver det i et perspektiv af samfundsforståelse symptombehandling af værste slags, hvis vi indfører borgerløn pga. et regnestykke.
  Vi må i stedet tage en diskussion af samfundets arbejdsbegreb, borgerskab og -ansvar samt magt- og myndighedsudøvelse over for borgeren.
  Borgerløn er ikke en tosset ide til et moderne samfund. Men mon ikke vi stadig et par 10-år frem skal forestille os et samfund med en flertallig arbejdende middelklasse, som føler ejerskab til det samfund, som de selv finansierer gennem værdiskabende arbejdsindsats.
 
Ebbe Folmann 21.02.17