velfærdspolitik.dk

Sådan fungerer det

 
Ved deltagelse i offentlig debat om velfærd vil tænketankens medlemmer søge at realisere velfærdspolitik.dk's værdigrundlag. Det afbalancerer borgerens pligter, muligheder og rettigheder i samfundet.

Tænketanken 'velfærdspolitik.dk'

Tænketanken er en kreds af erfarne mennesker med akademisk baggrund, der – i tænketankens sammenhæng – fungerer uafhængigt af særinteresser.
 
Vi prøver – ud fra almindeligt samfundssind – at fremsætte forslag til politik på nationalt eller lokalt plan, som er med til at fremtidssikre et dansk velfærdssamfund, som det udtrykkes i tænketankens værdigrundlag.
 
Tænketanken er etableret i januar 2012.
 
Er du enig i vort værdigrundlag - så meld dig ind i panelet ved at bruge kontaktfunktionen.
 
I løbet af et par dage vil dit navn være at finde på den alfabetisk ordnede navneliste.

Organisation

Direktion

Gert Ditlev

Panel

Arne Krogh Nielsen

Carl Jørgen Heide

Dannie Kjeldgaard

Ebbe Brun Folmann

Ejnar Bo Pedersen

Henrik Søgaard Hansen

Niels Erik Tulstrup

Susanne Lindholm

Thomas Sonne-Schmidt

Sekretær

Ebbe Brun Folmann

Aktuelle indlæg..

Flygtningepolitik er udenrigspolitik
 
Dansk flygtningepolitik ændres igen og igen – med det formål at beskytte Danmarks skattefinansierede velfærdsydelser. Omverdenens reaktion på smykkecirkulæret burde være en påmindelse om, at flygtningepolitik er udenrigspolitik. Det er længe siden regeringen og støttepartierne har besvaret spørgsmålet: ”Hvilken rolle ser Danmark sig selv i mht. at huse udlændinge – permanent eller midlertidigt?” Resultatet er at flere og flere danskere primært ser på migranterne som en omkostning, men dermed også som en besparelsesmulighed.
Som dansker har jeg brug for at se en indvandrerpolitik som et aktiv i vores internationalisering, så jeg bedre kan forstå hvilken pay-back jeg kan forvente på længere sigt af investeringen i flygtninge. I en global verden er ’åbenhed over for omverdenen’ et must for overlevelse. I økonomisk henseende betyder det deltagelse i priskonkurrence, i kulturelt henseende betyder det fordomsfrie kulturmøder og accept af et multikulturelt samfund.
Randers’ kommunes frikadellecirkulære er en påmindelse om at nationalsocialismen fortsat trives i Danmark. Social integration betyder ikke underkastelse, men gensidig accept. Gensidig accept betyder ikke gensidig respekt, og det er netop mellem de to poler at den frie debat skal kunne herske, som kan flytte holdninger som følge af indsigt i andre debattørers paradigmer.
En egentlig global flygtningepolitik skal bygge på, hvad Danmark kan tilbyde udlændinge, som ikke ser en eksistensmulighed i hjemstavnen. Danmark er i den sammenhæng et veludbygget uddannelsessamfund med AMU, folkehøjskoler samt erhvervsfaglige og akademiske uddannelser. Vi har et reguleret arbejdsmarked med høje lønninger og deraf følgende høje krav til personlig effektivitet. Men også et meget liberalt marked for selvstændig virksomhed, så længe det kun er familiemedlemmerne, der er i arbejde i virksomheden!
Under disse forudsætninger ser jeg elementerne i en global flygtningepolitik som:
1. Ved ankomst afgøres flygtningestatus og flygtningens personlige mål og ønsker afklares.
2. Behersker flygtningen ikke engelsk sprog iværksættes intensiv engelskundervisning.
3. Danskundervisning etableres i det omfang det har mening for flygtningens ønsker om egentlig integration i det danske samfund.
4. Faglig opkvalificering iværksættes – virksomhedspraktik og/eller uddannelse.
5. Flygtningen søger mod selvstændig virksomhed eller lønarbejde – i Danmark eller andetsteds i verden.
En sådan politik kunne have et naturligt hjemsted i året 2016 i en nation, der ser sig selv som et aktiv i en globaliseringsproces. Om flygtningen bor i lejr, landsby eller boligselskab er ligegyldigt, blot han/hun har gang i sit fremtidsprojekt – helt sikkert som loyal ambassadør for Danmark til sine dages ende.

Ebbe Folmann
03.02.16
 
 
 
Lov om efterspurgte beskæftigelseskompetencer

 - udkast til ny lov for indsats mod ledighed.
 
v/ Gert Ditlev, 19. juni 2015
 

At være og komme i beskæftigelse
handler om at have efterspurgte
kompetencer: beskæftigelses-
kompetencer.
  De opbygges gennem uddannelse.
Derfor vil det være et krav til enhver
konkret personbeslutning om en
ledighedsindsats, som træffes iflg.
denne lov, at flg. tre spørgsmål
kan besvares:

1) Hvordan er beslutningen begrundet
begrundet i forhold til efterspurgte
beskæftigelseskompetencer?
2) Er den ledige, som beslutningen
angår, enig i beslutningen?
3) Hvordan følges der op på, at
beslutningens gennemførelse faktisk
øger den lediges
beskæftigelseskompetencer?
 
Loven udføres i praksis af de nuværende
kommunale jobcentre, som skifter navn til:
Job- og uddannelsescentre (JUC).
Ledighedsydelser benævnes:
uddannelsesydelser. A-kasser skifter navn
til U-kasser.

 

1. Formål
Lovens formålsbegreb er borgerens
efterspurgte beskæftigelseskompetencer,
som naturligt bringer borgeren i beskæftigelse.
I forhold hertil findes to former for ledighed:

Kortvarig ledighed, hvor den ledige har
efterspurgte kompetencer. Indsatsen hedder
planlagt, intensiv jobsøgning. Beskæftigelse
efter max. 3½ måned kan forventes med
denne ledighedsform.
Risikoledighed opstår ved mangel på
efterspurgte kompetencer – dvs. sandsynligvis
fortsat ledighed efter 3½ måneds jobsøgning.
Den ledige skal tilføres efterspurgte
kompetencer gennem et planlagt, intensivt
uddannelsesforløb af op til 2½ års varighed.
For udførelse af denne erkendelse er
JUC’erne organiseret i én vidensfunktion
og 3 operationelle funktioner:

- Vidensfunktionen registrerer sit geografiske
dækningsområdes efterspurgte kompetencer.
- Den første operationelle funktion er afklarende:
er den lediges ledighed kortvarig eller i risiko?
- Den anden er specialiseret i jobsøgningsindsats.
- Den tredje er specialiseret i at arbejde med
uddannelsesindsats for risikoledige.
 
2. De tre operationelle
indsatsområder
 

Afklaringsindsatsen

Ved tilmeldingen som ledig angiver den ledige
selv sin opfattelse af ledigheden som kortvarig
eller potentielt længerevarende (risikoledighed).
Afklaringssamtalen skal bekræfte ledighedens type.

 
Indsatsen mod kortvarig ledighed

Indsatsen for den ledige med efterspurgte
kompetencer omfatter:

At man skal deltage i et uddannelsesprogram
om jobsøgning og netværk for kortvarigt ledige

At man skal udarbejde og følge en intensiv
jobsøgningsplan

At man indgår i et målrettet, struktureret
samarbejde med en tilknyttet vejleder på JUC

At man efter aftale med vejleder deltager
i korterevarende uddannelsesprogrammer,
som entydigt styrker éns efterspurgte
kompetencer

Er man ikke i ordinær beskæftigelse efter
3½ måned, indkaldes man til et
opfølgningsmøde.

 

Indsatsen mod risikoledighed

Overordnet set er indsatsens formål at
tilføre den ledige nye og efterspurgte
kompetencer. Den kan gå ud på at den
ledige fuldfører en helt ny - og efterspurgt –
uddannelse af op til 2½ års varighed.
Efter særlig ansøgning skal en uddannelsesperiode
kunne forlænges til i alt 3½ år.

Vejledningsindsatsen mod risikoledighed går ud på:

At man inden for kort tid udarbejder og
påbegynder en uddannelsesplan mhp.
opnåelse af efterspurgte kompetencer:

Et planindhold af min. 25 timers ugentlig
undervisning

At planen begynder med uddannelsesprogram
med jobsøgning og netværk for risikoledige

Etablering af et fast vejlederforhold

Uddannelsesplanen frem mod efterspurgte kompetencer
er omdrejningspunkter i indsatsen mod
risikoledighed. Som sådan kan den indeholde
flg. elementer:
 
Korterevarende, intensive kurser i basisfag

Et program for ledige, som vil genoptage en
uafsluttet ordinær uddannelse

Et program for ledige med forudsætninger
for at gennemføre en teknisk-faglig uddannelse

Et program for ledige akademikere med en
relativ problematisk fagkombination i forhold
til beskæftigelse. Programmet muliggør en
bacheloruddannelse i naturvidenskab, teknik eller IT.

Et program for private uddannelsesstillinger,
for hvilke det gælder:
 
At alle private virksomheder med mere end 30
ansatte er forpligtet til at oprette
uddannelsesstillinger. Mindre virksomheder
kan selv tilvælge deltagelse i ordningen.

Afhængigt af virksomhedsstørrelse over 30,
kan der politisk fastsættes et forholdsmæssigt
antal uddannelsesstillinger

At en uddannelsesstilling er tidsbegrænset til 4
eller 8 måneder som en almindelig periodisk
ansættelsesaftale på 37 timer ugentlig

At den månedlige løn i uddannelsesstillinger
er kr. 19.000, som udbetales af virksomheden,
der modtager kr. 24 000 mdl. pr. uddannelsesstilling
for at deltage i ordningen

At varetagelsen af uddannelsesstillingen har et
sigte i forhold til den lediges kompetenceopbygning

At ansættelse i en uddannelsesstilling har samme
værdi som ordinær beskæftigelse i forhold til evt.
andre offentlige ydelser

At både virksomheder og JUC’erne kan være
initiativtagere til oprettelse af uddannelsesstillinger

At virksomhederne om muligt selv bestemmer
hvilke af flere kandidater man vil ansætte i en given
uddannelsesstilling

At JUC aflaster virksomhederne fra enhver
administrativ byrde i forbindelse med ansættelse
af kandidater i uddannelsesstillinger.
 
Et program for iværksættere

Den ledige, der vil starte egen virksomhed,
er forpligtet til i samarbejde med JUC at
udarbejde en uddannelses- og iværksætterplan
(Forretningsplan). Man kan være to eller flere ledige,
der går sammen om at starte en virksomhed.
Man vil hver modtage en uddannelsesydelse
på kr. 15.000 i op til to år.
 

Programmer for vedligehold af det individuelle
uddannelsesniveau for personer ansat i
eksportintensive virksomheder

Medarbejdere i længerevarende, stabil
beskæftigelse kan opnå en betalt uddannelsesorlov
(kr. 18.000 mdl.) mod at virksomheden i
uddannelsesperioden ansætter/optræner en vikar i
den forladte vakante stilling mod et vederlag på kr. 10.000.
  Sådanne forløb kan vare op til 4 mdr., kan max. etableres
hvert andet år pr. ansat, og de godkendes, tilrettelægges
og følges op af virksomhed, medarbejderens faglige
organisation og JUC.

3. Vilkår

Alle arbejdsduelige personer over 18 år, som
ikke er i ordinær uddannelse, på pension, arbejder
på deltid under 20 timer ugl. eller er omfattet af
ordninger for kontanthjælpsmodtagere
under 30 år, er forpligtet til at være betalende
medlemmer af en uddannelseskasse. Som ledigt
medlem har man ret til en uddannelsesydelse i
op til 2½ år. Man kan genoptjene retten til
uddannelsesydelse ved inden for 2½ år at have
haft ordinær beskæftigelse svarende til 8 måneders
fuld beskæftigelse. Enhver form for ordinært job
tæller med i genoptjeningen.

Den 31.12.2015 ophører ydelse ’dagpenge’
og erstattes af en uddannelsesydelse.
Samme dato ophører ydelsen ’kontanthjælp’
for arbejdsduelige kontanthjælpsmodtagere og
erstattes af en uddannelsesydelse i niveau med
den nuværende ydelse for arbejdsduelige
kontanthjælpsmodtagere.
 

4. Uddannelsesydelsens satser

Uddannelsesydelsen for ledige med en
dagpengebaggrund følger tre satser:

SATS 1:

Satsen gælder for de første 6 måneders ledighed.
Ydelsesniveauet er det nuværende dagpengeniveau
(DPS) minus 3%.

SATS 2:

Satsen gælder for de efterfølgende
7-18 måneders ledighed.
Ydelsesniveauet er den nuværende DPS minus 5%.

SATS 3:

Satsen gælder for de efterfølgende 19-30 måneders
ledighed. Ydelsesniveauet er den nuværende
DPS minus 7%.

 

Uddannelsesydelsen for nyuddannede ledige
ligger på det nuværende niveau for nyuddannede ledige
(Dimittendsats).

Uddannelsesydelsen for ledige med en
kontanthjælpsbaggrund ligger på samme niveau
som det nuværede kontanthjælpsniveau.

Uddannelsesydelsen for deltidsansatte, der arbejder
20-25 timer ugl., vil være kr. 5000 mdl..
Uddannelsesydelsen ophører efter 2 år.
Genoptjeningskravet er fuldtidsarbejde i et år.
Deltidsansatte medlemmer af en U-kasse,
som bliver ledige på fuldtid, vil modtage en
uddannelsesydelse, der følger princippet med de
3 satser.